Papvinen går på omgang, mens guiden fortæller den ene skrækhistorie efter den anden. I en duns af hidsig insektspray og brændt træ sidder vi tæt pakket ind i vores soveposer med blikket rettet mod ilden. Røgen slår mig lige hårdt i ansigtet hver gang, men jeg bliver nødt til at blive siddende lidt endnu. 

 

Én dag tog det mig at tilslutte mig 16 fremmede mennesker til en uge i Australiens vildmark. To dage tog det mig at overkomme min frygt. Tre dage tog det mig at finde ud af, hvem de 16 mennesker var, hvor de kom fra, og hvorfor de sad rundt om bålet i den røde ørken denne aften midt i maj.

 

Jeg kan nemlig ikke lade være med at spørge. 

​

Jeg vil være journalist, fordi jeg ikke kan forestille mig at være andet. Fordi jeg elsker at fortælle historier, og fordi den her verden er fuld af dem - også selvom man nogle gange skal godt ud i hjørnerne for at finde dem. Jeg vil gerne fortælle om alt, hvad der binder os sammen - men også alt, hvad der gør os forskellige. 

 

For mig er mennesket kilden til de allerbedste historier. Vi kan snakke nok så meget om teorier, statistikker og politiske beslutninger, men det er de mennesker, der mærker dem på egen krop, der er vores indgang til at forstå dem. Hvordan skal vi ellers blive klogere på, hvad det egentlig vil sige at være en del af en minoritet, eller hvordan det føles at blive tilsidesat af systemet? 

​

Lad os tale med nogle af de mennesker, vi ofte har en tendens til bare at tale om. Det kan måske lyde som en kliché, men det er jeg faktisk ligeglad med. 

​

Jeg vil ramme andre med dét, der rammer mig.

​

Jeg får ondt i maven, når jeg ser familier flygte fra deres hjemland, og jeg rynker på næsen, når jeg hører om et uddannelsesloft. Det er to vidt forskellige virkeligheder, og jeg vil skildre dem begge. I bund og grund vil jeg bare gerne fortælle om den verden, vi lever i - med al dens kompleksitet og alle dens skævheder. Jeg vil zoome ind og skille skarpt, men også træde et skridt tilbage og se verden i panoramaformat. 

​

Jeg fascineres mest af spørgsmål om kultur og diversitet, og derfor kombinerer jeg min journalistuddannelse med faget Kultur- og Sprogmødestudier. Her kan jeg i en perfekt kombi-nation blive klogere på kultur og formidling. 

 

Jeg går til kanten, og nogle gange falder jeg. 

​

Jeg er generelt ikke bange for at tage fat dér, hvor det er allermest skrøbeligt, og jeg kaster mig gerne ud i emner, jeg ved absolut intet om. Jeg kommer måske på glatis, men jeg har heldigvis også en ret god balanceevne. 

​

Det lærte jeg i min mediepraktik hos Ritzau, hvor historier om fiskeri i Nordsøen og havisen ved Antarktis landede på mit bord. Eller på mit studiejob, hvor jeg skriver artikler om indkøb og logistik. Til den tunge side har jeg også undersøgt, hvordan homoseksuelle muslimer forener tro og selvopfattelse, og hvorfor borgere i Udkantsdanmark ofte føler sig misforståede.

 

Uanset historien ønsker jeg at vise læseren, hvorfor de skal bruge fem minutter af deres tid på at læse den. Jeg er dog langt fra i mål, og derfor har jeg brug for jeres hjælp til at blive den bedste og mest nuanceret journalist, jeg kan blive. Jeg søger en praktikplads, hvor der er højt til loftet, og hvor kreativitet bydes velkommen. 

 

Jeg er klar til at prøve kræfter med journalistikkens mange genrer og går til min praktik med åbne arme - og med en lyst til at lære mere.